Filosofien bag YIK

YO IN KAN


Yo

[ Solskin, hård, maskulin, yang ]


In

[ Måneskin, blød, feminin, yin ]


Kan

[ hus, hvor der er aktivitet ]


Det mest kendte i denne forbindelse er yin og yang, som er den kinesiske udtale af begrebet. Grunden til navnet YO IN KAN er, at finde en fællesnævner for de forskellige stilarter vi træner. Netop indenfor AIKIDO, KARATE, Muay Thai, MMA, KATORI SHINTO RYU, BRAZILIAN JIU JITSU, KOBU-JUTSU og NORD Stil KUNGFU har vi i alle vores teknikker både bløde og hårde teknikker, samt at vi skal være gode mennesker, der i sidste instans kan forsvare os selv og andre.



YO IN er ikke ment som 2 separate ord, men er ment som to dele af et. Nat og dag har ingen eksistens uden hinanden. Kun med begge får vi et døgn og det vi kalder en hel dag. Manden og kvinden hører sammen og kun gennem forening, skabes et barn. Når modsætninger mødes er der harmoni, derfor oversætter vi YO IN KAN som det HARMONISKE HUS.



Når vi taler om vores teknikker eller måde at kæmpe på, er det nødvendigt at have både hårde og bløde elementer. Hårdhed knuser blødhed og blødhed overvinder hårdhed. Hvis vi tænker på f.eks. vand, virker det umiddelbart blødt og det kan være i alle slags beholdere. Derimod kan vand også være hårdt og knuse sten, ved f.eks.en stor bølge (eller prøv en maveplasker?). Vand er både liv og død. Den der kan forstå at hverken blød eller hård er stærkest, men er en helhed der er forenet og ikke kan skilles ad, er også den der kan opnå frihed og fuldkommen harmoni.



Når man studerer en kampstil, skal både hårde og bløde teknikker være i harmoni for at være forberedt på alle tænkelige angreb. For at give det bedste visuelle indtryk, skal der også være balance mellem hårdhed og blødhed. Ved fuldkommen hårdhed vil man se stiv og firkantet ud. I modsatte tilfælde, ved fuldkommen blødhed, vil det ikke være andet end dans eller i værste tilfælde en kludedukke man kan krølle sammen.



Hvis vi tænker over det, kan vi faktisk ikke opretholde vores eget liv ret længe, uden princippet om modsætninger der mødes og skaber harmoni. Når vi trækker vejret sker det ved indånding (blød) og derefter udånding (hård). Hvis vi prøver med kun den ene, går der ikke lang tid før vi bliver blå i hovedet og føler ubehag. Hvis vi fortsætter lidt længere vil vi ganske enkelt dø. I samme åndedrag er det vores mål som kampkunstudøver, at vi gennem træning, der jo er en slags krig, kan opnå fred og indre ro. Krig og fred står i meget stærk kontrast, men ved at anerkende begge sider af menneskets natur, kan vi bruge vores krigeriske tendenser til noget konstruktivt og positivt. Alle mennesker besidder både en aggressiv og fredelig personlighed - der er dog megen forskel på hvordan forskellige folk bruger disse sider.

RIKI AI FUNI: Riki (styrke, kraft, intellekt, handling) ai (kærlighed, mild, medfølelse, en måde at tænke på) funi (står sammen) er et princip, vi som kampkunstudøvere og som mennesker i det daglige, skal forholde os til. RIKI AI FUNI understreger, at det er absolut nødvendigt at have balance i både styrke og kærlighed. Viden og styrke uden medfølelse og kærlighed er begyndelsen til vold, hvorimod kærlighed og medfølelse uden viden og styrke er værdiløst og ikke andet end dekoration.

Selv de bedste intentioner i kærlighedens navn, vil ikke hjælpe meget hvis ikke de bliver udført effektivt. Uden handling er det som at medfølelse og omtanke aldrig har eksisteret.



Styrke og kærlighed for vores modstandere hører også ind under ”riki ai funi”. I samfundet kan vi møde personer, der behandler andre med hverken medfølelse eller retfærdighed. For at kunne stoppe dem fra at skade os eller andre, er vi nødt til at udvikle vores egen styrke og ressourcer. Hvis denne person skulle forandre sig, skal vi derimod også have medfølelse til at kunne tilgive ham.



Styrke kan også ligge i vores moralsk overlegne position, hvorimod en person der angriber en anden svagere person, kun har kraft som overlegen position. Som kampkunstudøvere er vi i besiddelse af enorm styrke og i kampmæssig situation, en dræbende intelligens. Derfor er det vigtigt at vi også træner vores medfølelse, kærlighed og omtanke.



Vi mennesker skal være både stærke og fyldt med kærlighed. Vi skal værdsætte begge dele lige højt og udvikle begge sider af vores personlighed, så vi kan handle effektivt for os selv og de mennesker vi elsker. Dette kommer i sidste ende vores medmennesker og samfundet til gode.



YO IN, dag og nat, har også en anden filosofisk betydning. Det er og har aldrig været meningen at kampkunst eller budo skulle være en sport man træner et par timer om ugen og når man så var færdig, ikke tænker mere over det. Det er anderledes end andre sportsgrene på den måde, at det er en livsstil. Meningen med kampkunst er at man skal udvikle både krop og sjæl. Derfor er det vigtigt at vi træner i dojoen så meget som muligt, og derefter tænker over og bruger hvad vi har lært i dojoen i vores normale hverdag. Her tænkes der selvfølgelig ikke på fysisk teknik, men derimod psykisk teknik. Vores personlighed skal trænes konstant. Det er ligegyldigt hvor dygtig ens træner er, hvis ikke den enkelte selv træner sin personlighed, vil der ingen fremgang være. Med kampkunst træning skal vi skabe personer der er fulde af mod, styrke, kærlighed, ærlighed, samarbejdsvilje, en fornemmelse af hvad der er rigtigt og forkert og som andre kan stole på. En sådan person vil altid nyde respekt og betragtes som en leder, hvilket vi på en måde også bliver.


Rent selvforsvarsmæssigt må vi selvfølgelig heller ikke glemme hvad vi har lært, når vi går ud af dojoen. Det er ude i den virkelige verden at vi, eller vores nærmeste, kan blive overfaldet. Netop her skal vi være klar, både dag og nat. Kampkunst er ikke noget der kan tages af og på, men er noget der sidder dybt i ens hjerte og aldrig forlader os.