dankortVi modtager Dankort!

Tenshin shoden Katori
Shinto ryu
Sugino Ryu Denmarku shibu

 

Katori Shinto ryu er en √¶ldgammel japansk krigskunst og Japans √¶ldste sv√¶rdskole - 550 √•r gammel og har overlevet p√• slagmarken lige siden. Det der f√łr var teknik i krig og overlevelse p√• slagmarken, tr√¶nes idag som udvikling af fysik, personlighed og fordybning i sindet. Tr√¶ningen er meget traditionel med: Tachi (Katana, langt sv√¶rd), bo (lang stav), naginata (hellebard), yari (spyd), kodachi (kort sv√¶rd), ryote (langt og kort sv√¶rd samtidig), shuriken (kaste pil), samt tr√¶ning i Iai-jutsu (hurtig tr√¶k og hug med sv√¶rd).

 

 

 

Fra venstre: Sensei Nikolaj, den 20. Soke Iizasa Yoshisada og Yukihiro Sugino Sensei i Hombu dojo, katori. Hombu dojo er over 250 år gammel.
Tenshin shoden Katori shinto ryu blev grundlagt af Iizasa Choisai, en p√• det tidspunkt (ca. √•r 1447) meget ber√łmt kriger fra Chiba familien. Historien fort√¶ller, at Iizasa Choisai vandrede op til bjerget Umeki i 1000 dage og n√¶tter, for at tr√¶ne og bede til Katori-guden Futsunoshi No Mikoto. Han fik derigennem overf√łrt disse teknikker, eller systemet, fra guderne. Derfor navnet Tenshin shoden, hvilket kan overs√¶ttes som ‚ÄĚnedkommet fra guderne‚ÄĚ. Katori er fra det omr√•de kunsten blev udviklet, Katori jingu (Katori templet). Shinto ryu kan overs√¶ttes som det sande sv√¶rds stil. Kobudo kan overs√¶ttes som gammel krigskunst.Iizasa Choisai var p√• et tidspunkt krigskunst-l√¶rer for selveste Shogun (milit√¶r regent) Ashikaga Yoshimasa. Katori-skolen har haft mange af Japans mest ber√łmte sv√¶rdm√¶nd indregistreret og mange nye skoler er blevet dannet af skolens elever.
 
Idag er der registreret mere end 2000 forskellige ryu-ha, skoler eller stilarter med sv√¶rd i japan. Det er fascinerende at se, at mange af disse stilarter har elementer af Katori shinto ryu i sig.Eleverne skulle sv√¶rge p√•, at de ikke indledte sig i kamp, ej heller i sportslig regi. Hvis de skulle blive tvunget ud i kamp, ville det v√¶re til d√łden. Det var kun tilladt eleverne at drage i krig, hvis landet var i fare. I gamle dage skrev man under p√• dette med ens blod, samt sv√¶rgede p√• at man ikke ville r√łbe skolens hemmeligheder. Dette gjorde man i indmeldelsesritualet, kaldet Keppan. Kunsten blev skabt for at kultivere livet og ikke for at dr√¶be. Man kan konkludere, at teknikkerne har virket p√• slagmarken, ellers ville en s√• gammel skole v√¶re forsvundet. Idag er Tenshin shoden Katori shinto ryu godkendt af UNISEF som en Japansk kultur skat/arv.Tenshin shoden Katori shinto ryu som det tr√¶nes idag.
 
 
Katori shinto ryu, som det kaldes i en lidt kortere form, har sit udspring i √¶ldgamle krigsteknikker med spyd, hellebard og sv√¶rd m.m. Idag er der ikke meget man kan g√łre med et sv√¶rd mod nutidens teknologi, s√•som maskingev√¶rer og langtr√¶kkende missiler, s√• hvorfor tr√¶ne en primitiv, for√¶ldet form for kamp?

Rent selvforsvarsm√¶ssigt har tr√¶ning med sv√¶rd eller spyd, s√• godt som ingen realisme; det er f.eks langt de f√¶rreste der har sv√¶rd med i byen. Alts√• skal der v√¶re et andet form√•l med ens tr√¶ning: √Čt er den meget sp√¶ndende fordybelse og forst√•else af den meget unikke og interessante kultur. Uden den vil der ingen vej v√¶re. Japansk kultur er bygget op omkring sv√¶rdet. I det meste af Japans historie er det Samuraierne der har haft magten. De har pr√¶get kulturen i et omfang der ikke har set mage, noget andet sted i verden. Krigeren og sv√¶rdets vej er blevet kultiveret til en sj√¶lelig vej i livet.
 
Sv√¶rdet er et redskab til at opn√• personlig indsigt og en forst√•else af universet omkring os. Istedet for et d√łdens redskab er det nu en metode til at diciplinere vores krop og mentale ressourcer. Kampen er blevet en indre kamp, mod ens egne d√•rlige sider.I nutidens Katori shinto ryu sv√¶rger vi stadig p√•, ikke at bruge det i kamp eller sport. Vi skal ikke besejre andre, men os selv.
 
Ligesom sv√¶rdet skal vi pudses og slibes indtil vi skinner, er skarpe og opfylder vores menneskelige aspekter optimalt - vores fulde potentiale om man vil. Tr√¶ningen/pudsningen er ikke noget der er kortvarigt eller kun skal g√łres en gang, men er en proces gennem resten af livet. Ganske som et sv√¶rd, bliver ogs√• vi rustne, uden den rette og gentagne behandling.Alle kan have gavn af lidt slibning og Katori shinto ryu henvender sig til s√•vel unge som gamle, samt kvinder og m√¶nd. Meget af tr√¶ningen foreg√•r i par overfor hinanden, hvilket g√łr at vi kommer t√¶t p√• hinanden og udvikler venskaber. Det rent sociale st√•r i meget h√łj kurs i vores dojo. Det er meningen at man skal have det godt imens.
 

Sugino Stilen

Yoshio Sugino 1904 ‚Äď 1998
grundlægger Sugino dojo
 
 
Yoshio Sugino er f√łdt i Chiba og tr√¶nede budo hele hans liv. Efter megen forskellig Budo tr√¶ning, √•bnede han i 1927 Sugino dojo i Kawasaki, kun 22 √•r gammel. P√• det tidspunkt var Sugino dojo en Judo Dojo. Efter megen diskussion blev det besluttet at sv√¶rdskolen ‚ÄĚTenshin shoden katori shinto ryu‚ÄĚ, af frygt for at den skulle g√• tabt, skulle ud til den almindelige befolkning. Indtil da havde den n√¶rmest v√¶ret hemmelig og blev kun tr√¶net i en lukket gruppe. 4 stormestre i stilen blev sendt til Kodokan Judo hovedskole og til Sugino dojo. Narimichi Tamai, Sozaemon Kuboki, Tanekichi Ito og Ichizo Shinato tog derefter hver s√łndag aften til Kawasaki, for at undervise i Sugino dojo til og med mandag.Yoshio Sugino blev ved med at tr√¶ne Katori shinto ryu indtil hans d√łd.
 
Udover mange andre store Budo bedrifter skal det n√¶vnes, at Sugino Sensei instruerede kampscenerne i mange af Akira Kurosawas film. Her kan is√¶r n√¶vnes den meget ber√łmte film ‚ÄĚDe 7 Samuraier‚ÄĚ. Yoshio Sugino er en af de f√• i historien, der opn√•ede 10.dan i 2 stilarter: Aikido og Katori shinto ryu 10.dan samt Judo 4.dan og koryu ju-jutsu ca. 5.dan. Yoshio Sugino var og vil altid blive husket som, en af de st√łrste i Japansk budo historie.Yukihiro Sugino Sensei, den nuv√¶rende stormester i Sugino dojo og Katori shinto ryu 9.dan. Sensei er vokset op med et sv√¶rd i h√•nden og har over 70 √•rs budotr√¶ning.
 
Efter sin fars d√łd, som han i √łvrigt ikke kaldte far men Sensei, var det ham der skulle videref√łre familiens traditioner. Yukihiro Sugino er godkendt af Izasa Yohisada Soke (direkte blodlinie af grundl√¶ggeren og √łverste instans i Tenshin shoden Katori shinto ryu).
 
Nikolaj og Sensei demontration ved iseyama templet, Yokohama
Yukihiro Sugino sensei er en sand stormester. Udover træning og viden i de fleste Budo-former er han holder af Shotokan Karate 1.dan, Aikido 8.dan og Katori shinto ryu 9.dan. Sensei er en formidabel underviser, og en ægte kriger. Med en personlighed hvis lige kun findes få steder i verden.
 
Sensei er stadig meget aktiv. Han træner og underviser næsten hver dag, i Sugino dojo, Kawasaki, samt underviser ved mange Seminarer i hele verden.
 

 

 

 

Billeder af teknikker i Katori shinto ryu
 
Alle billeder er fra normal træning eller opvisninger i Japan.
 
Det er ikke meningen at man skal lære Katori shinto ryu, ved at kigge på nogle billeder. Der skal trænes, ikke mindst med en partner. Disse billeder er kun vist for at give en visuel fornemmelse af, hvad Katori shinto ryu er.
 
Partner træning er altid med våbenefterligninger i træ. Træning med ægte våben foregår kun som solo form, da det ellers ville være for farligt.
 
 
 
Hiraoka san og Nikolaj, opvisning i Kawasaki budokan
 
 
De f√łrste kata der l√¶res er ken-jutsu (sv√¶rd). Man l√¶rer f√łrst kirikomi 4 stk. Og derefter uke (senior siden) 4 stk.
 
Iwata san 7.dan, chef for Japans nationalbank med bo og Sugino Sensei med ken. Hombu
 
 
N√•r man mestrer sv√¶rdet g√•r man videre til bo-jutsu (lang stav). Her er der 6 kata. S√•snart man har l√¶rt bo kirikomi, l√¶rer man uke som er ken (sv√¶rd). F√łrst n√•r man har l√¶rt begge sider af en kata, forst√•r man rigtigt det enkelte v√•ben. Princippet om ‚ÄĚYo In‚ÄĚ.
 

Sugino sensei, uke ken, og Nikolaj sensei, kirikomi naginata, ved en opvisning i Kawasaki Budokan

 

Efter bo g√•r man videre til naginata. Her er der 4 stk. kata. Og derefter ken mod naginata. Disse 3 v√•ben er de f√łrste man l√¶rer og for at mestre disse, skal man regne med 5 til 6 √•rs meget dedikeret tr√¶ning. Senere kommer der mange andre v√•ben og kataer, men vi vil ikke g√• dybere i dette. Enkelte er ogs√• hemmelige.

Hideo Sugino næste skud på stammen i Sugino familien.  Unge Sugino demonstrerer ryote, kort og langt sværd.Sensei og Osawa san viser kodachi lille sværd.  Billeder fra sugino dojo 75 års jubilæum
Sugino sensei og mitsuda san so-jutsu (spyd). Såzen Kusano iai-jutsu med ægte sværd.

 

I den tid Katori Shinto ryu blev udviklet, bar krigeren Yoroi (rustning) på slagmarken. Derfor er teknikkerne udviklet til at angribe svage punkter på denne rustning. Den Japanske Yoroi var på mange måder anderledes end den vestlige ridders rustning.

Ridderens rustning var meget tung og havde næsten ingen bevægelighed, den japanske derimod, var knap så tung og mere bevægelig. Samuraierne satsede mere på deres færdigheder, end deres udstyr. For at kunne bevæge sig, er det meget svært at beskytte sine bevægelige led og Yoroi’en var på disse steder meget svag.
 
I Katori shinto ryu hugger vi stadig efter disse steder. Denne tr√¶ning giver en helt utrolig pr√¶cision og efter mange √•r opn√•r ud√łveren pr√¶cision ned til sidste milimeter.

 


Nikolaj Visti Jensen Sensei. Daglig træner i Yo In Kan. Har tilladelse fra Sugino sensei og Iizasa Yoshisada Soke, til at undervise i Tenshin shoden Katori shinto ryu. Gradueret af Sugino sensei i Katori shinto ryu. Er teknisk ansvarlig for Danmark, Sverige, Skotland og Tjekkiet.

Sensei har tr√¶net kampkunst siden ganske lille (se instrukt√łrer). Trods tr√¶ning med mange forskellige slags v√•ben, havde Sensei n√¶sten ingen erfaring med sv√¶rd, inden m√łdet med Japan og Sugino dojo. I tr√¶ning med sv√¶rd fandt han dog hurtigt, at der her var tale om nogle dybder der sj√¶ldent ses i andre kampkunster. Sensei dedikerede sig fuldt ud og n√•r han ikke var i dojoen, tr√¶nede han ofte bl.a. ‚ÄĚmaki uchi‚ÄĚ i sin lille lejlighed i Tokyo.

Sensei blev i de sidste √•r af hans tr√¶ning i Sugino dojo, ofte brugt som overs√¶tter og til at undervise folk der kom fra udlandet (bes√łgende i dojoen). Dette selvom der til tider var tale om meget h√łjere graduerede folk. I Yo In Kan fors√łger sensei at undervise og skabe den samme atmosf√¶re som der er i Sugino dojo‚Äôen. Det er
senseis √łnske at komme tilbage til Japan, mindst en gang om √•ret. Samtidig arbejder vi p√• fulde tryk p√• at f√• Sugino sensei til at komme til Danmark, s√• ofte som muligt. Vi arbejder samtidigt meget sammen med Eri og S√•zen Kusano Sensei fra Norge. Vi vil altid have b√•de et godt venskab og stor respekt til dem. 2 af Sugino dojo‚Äôs bedste elever.

I en tradition s√• gammel som Tenshin shoden Katori shinto ryu, kunne der skrives mange b√łger og man ville stadig kun have skrabet overfladen. Der er med vilje ogs√• udeladt en masse pga. holdningen om, f√łrst at tage et sv√¶rd i h√•nden og derefter kommer resten. Tr√¶ningen er alt der er og den er bel√łnningen i sig selv. N√•r krop og sj√¶l bliver et, finder man ud af, hvad det vil sige at g√• sv√¶rdets vej.